Cinemateket
Film
PHX [X is for Xylonite]
Frances Scott, 2019I ’PHX [X is for Xylonite]’ betragtes den første halvsyntetiske plastik gennem dens forhold til den industrielle udvikling af fotografi og film.
Cellulosenitrat – Xylonit – blev brugt som basis…
Cellulosenitrat – Xylonit – blev brugt som basis…
I ’PHX [X is for Xylonite]’ betragtes den første halvsyntetiske plastik gennem dens forhold til den industrielle udvikling af fotografi og film.
Cellulosenitrat – Xylonit – blev brugt som basis for råfilm indtil midten af det 20. århundrede, hvor man skiftede til acetat i produktionen. Digital 3D-animation bliver i filmen kombineret med håndbehandlet 16mm-film, bl.a. i form af optagelser fra nedrivningsstedet for den originale 'Parkesine' plastikfabrik i East London.
De flimrende materialer antyder en skæv kærlighedssang. Mellem det organiske og det syntetiske. Optagelser af lyde og stemmer er registreret i shellak –et hårdt materiale især baseret på sekreter fra Coccus Lacca-insektet – og slutteligt transformeret gennem en Vocoder.
Instruktør: Frances Scott
Storbritannien, 2019
DCP, 13 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Læs mere
Cellulosenitrat – Xylonit – blev brugt som basis for råfilm indtil midten af det 20. århundrede, hvor man skiftede til acetat i produktionen. Digital 3D-animation bliver i filmen kombineret med håndbehandlet 16mm-film, bl.a. i form af optagelser fra nedrivningsstedet for den originale 'Parkesine' plastikfabrik i East London.
De flimrende materialer antyder en skæv kærlighedssang. Mellem det organiske og det syntetiske. Optagelser af lyde og stemmer er registreret i shellak –et hårdt materiale især baseret på sekreter fra Coccus Lacca-insektet – og slutteligt transformeret gennem en Vocoder.
Storbritannien, 2019
DCP, 13 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Event
Lørdag 13. april 16:00 Kunstfilm: Frances Scott / mød instruktørenOplev fire særegne film af den britiske instruktør Frances Scott introduceret af instruktøren selv.
Moderator: David Tompkins, forfatter baseret i New York og London. Hans første bog ‘How To Wreck…
Moderator: David Tompkins, forfatter baseret i New York og London. Hans første bog ‘How To Wreck…
Oplev fire særegne film af den britiske instruktør Frances Scott introduceret af instruktøren selv.
Moderator: David Tompkins, forfatter baseret i New York og London. Hans første bog ‘How To Wreck A Nice Beach: The Vocoder from World War II to Hip Hop’ blev udgivet i 2010. Han bidrog til ‘Incantation, Wendy’ (Frances Scott, 2021) med sin forskning om Wendy Carlos. Han har været klummeskribent for The Wire og har skrevet for publikationer, herunder New Yorker, New York Magazine, NPR og Slate..
Fra marts til maj er Scott udstillingsaktuel i galleriet HEIRLOOM center for art and archives i Sølvgade i København – men denne dag kan du se flere film, der ikke indgår i udstillingen.
OM UDSTILLINGEN:
Udstillingen ‘every time I’ve been an eclipse’ er et eksperimenterende filmfanbrev af Frances Scott til den New York-baserede banebrydende komponist og musiker Wendy Carlos (f. 1939). Carlos skabte bl.a. det berømte soundtrack til Stanley Kubricks 'A Clockwork Orange'.
I 1979 gav Carlos et interview til Playboy Magazine, hvori hun for første gang offentligt adresserede sin overgang af kønsidentitet – med store konsekvenser til følge. Hun har siden da levet tilbagetrukket fra offentligheden.
I udstillingen på HEIRLOOM tilvejebringer Scott bl.a. de fraværende passager fra Playboy interviewet, som blevet ekskluderet fra den publicerede version, og udstillingen giver plads til at belyse Carlos' forbundne interesser i kartografi, fysik, matematiske transformationer, astronomi og hendes professionelle fotoarbejde af solformørkelser, som bl.a. blev benyttet af NASA.
En totalinstallation, der rummer en film, en omfattende udstillingsarkitektur, nykomponeret musik, scores, fotografiske værker og aldrig før vist arkivmaterialet forenes i udstillingen på HEIRLOOM.
Udstillingen ‘every time I’ve been an eclipse’ er et spekulativt portræt af Wendy Carlos og har fokus på at undersøge repræsentationens udfordringer, og totalinstallationen udfordrer, hvem der egentlig portrætteres i jagten efter at få information og adgang til at skildre et andet kunstnerskab.
Se mere
Moderator: David Tompkins, forfatter baseret i New York og London. Hans første bog ‘How To Wreck A Nice Beach: The Vocoder from World War II to Hip Hop’ blev udgivet i 2010. Han bidrog til ‘Incantation, Wendy’ (Frances Scott, 2021) med sin forskning om Wendy Carlos. Han har været klummeskribent for The Wire og har skrevet for publikationer, herunder New Yorker, New York Magazine, NPR og Slate..
Fra marts til maj er Scott udstillingsaktuel i galleriet HEIRLOOM center for art and archives i Sølvgade i København – men denne dag kan du se flere film, der ikke indgår i udstillingen.
OM UDSTILLINGEN:
Udstillingen ‘every time I’ve been an eclipse’ er et eksperimenterende filmfanbrev af Frances Scott til den New York-baserede banebrydende komponist og musiker Wendy Carlos (f. 1939). Carlos skabte bl.a. det berømte soundtrack til Stanley Kubricks 'A Clockwork Orange'.
I 1979 gav Carlos et interview til Playboy Magazine, hvori hun for første gang offentligt adresserede sin overgang af kønsidentitet – med store konsekvenser til følge. Hun har siden da levet tilbagetrukket fra offentligheden.
I udstillingen på HEIRLOOM tilvejebringer Scott bl.a. de fraværende passager fra Playboy interviewet, som blevet ekskluderet fra den publicerede version, og udstillingen giver plads til at belyse Carlos' forbundne interesser i kartografi, fysik, matematiske transformationer, astronomi og hendes professionelle fotoarbejde af solformørkelser, som bl.a. blev benyttet af NASA.
En totalinstallation, der rummer en film, en omfattende udstillingsarkitektur, nykomponeret musik, scores, fotografiske værker og aldrig før vist arkivmaterialet forenes i udstillingen på HEIRLOOM.
Udstillingen ‘every time I’ve been an eclipse’ er et spekulativt portræt af Wendy Carlos og har fokus på at undersøge repræsentationens udfordringer, og totalinstallationen udfordrer, hvem der egentlig portrætteres i jagten efter at få information og adgang til at skildre et andet kunstnerskab.