I kapitalismen regerer udbud og efterspørgsel, og intet sted er efterspørgslen større end når det kommer til at undslippe døden. Og med de nye udviklinger inden for kunstig intelligens er evigt liv…
I kapitalismen regerer udbud og efterspørgsel, og intet sted er efterspørgslen større end når det kommer til at undslippe døden. Og med de nye udviklinger inden for kunstig intelligens er evigt liv måske ved at blive en reel mulighed. I hvert fald når man spørger de radikale tech-entreprenører, som tilbyder efterladte at tale med deres afdøde børn, forældre eller partnere. Virkeligheden overhaler ‘Black Mirror’ i en dokumentar, som afdækker det blomstrende marked af AI-virksomheder, der forsøger at forvandle udødeligheden til et produkt. Fra hjemsøgte chatbots til et hjerteskærende møde i VR mellem en mor og hendes afdøde datter – muligheder (og moralske gråzoner) er der masser af for dem, som vil betale. ‘Eternal You’ er en forfriskende sober tech-reportage, der hverken skyr væk fra de etiske dilemmaer eller Silicon Valleys sci-fi-optimisme.
Instruktør: Moritz Riesewieck, Hans Block
Tyskland, USA, 2023
DCP, 87 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år