Free Party

Aaron Trinder, 2023
Der er umiddelbart langt fra ulovlige britiske varehus-raves til hippiernes fællessang om bålet, men på en mark uden for Glastonbury i England kolliderede de to subkulturer en skæbnesvanger dag ved…
Der er umiddelbart langt fra ulovlige britiske varehus-raves til hippiernes fællessang om bålet, men på en mark uden for Glastonbury i England kolliderede de to subkulturer en skæbnesvanger dag ved udgangen af Margaret Thatchers grålige årti. De to grupper smed den akustiske guitar på bålet og blev enige om at tro på anarki, dans og frihed. Og således begynder fortællingen om den samfundsomvæltende Free Party-bevægelse, som med hjemmebyggede højtaleranlæg og vakkelvorne DJ-pulte indtog den britiske undergrundskultur i begyndelsen af 1990’erne. Her var ingen pishegn om festivalområdet, for alle var velkomne, alt var gratis, og musikken stoppede aldrig. Free Party-bevægelsen var de første til at tro på festen som en svedig samfundsutopi og endte af samme grund i det britiske parlament, som med en berygtet lov bandlyste de ‘repetitive beats’ og dermed satte et punktum for et vildt og uregerligt kapitel i den elektroniske musikhistorie. Et kapitel, der hermed endelig bliver fortalt af dem, der levede det.

Instruktør: Aaron Trinder
Storbritannien, 2023
DCP, 107 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX 2024

Se alle