Bare jeg vejede fem kilo mindre, end jeg gør nu, tænker filminstruktøren Mette Korsgaard. Hun vil, ligesom så mange andre, gerne tabe sig bare lidt. Sådan har det været i mange år. Ja, faktisk…
Bare jeg vejede fem kilo mindre, end jeg gør nu, tænker filminstruktøren Mette Korsgaard. Hun vil, ligesom så mange andre, gerne tabe sig bare lidt. Sådan har det været i mange år. Ja, faktisk nærmest hele hendes liv. Kropsidealet var i ungdommen Barbie, modellen Twiggy og Olivia Newton-John, og nu hvor hun er blevet ældre, har hun stadig ikke sluppet den tanke. Så i starten af et nyt år går hun all in og prøver en række forskellige slankekure for at finde ud af, hvorfor det er så svært at tabe sig uden bare at tage kiloene på igen: Pulverkur, pillekur, træningskur. Henover året går instruktøren sammen med to forskere på jagt efter at finde svar på, hvad der egentlig styrer vores vægt, og undervejs opdager hun ting om sig selv, der kommer bag på hende. ’Min Fede Hjerne’ er en personlig undersøgelse af menneskets ødelæggende besættelse af vægttab og overdrevet fokus på kilotal fremfor sundhed.
Instruktør: Mette Korsgaard, Mette Heide
Danmark, 2024
DCP, 51 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år