Stray Bodies

Elina Psykou, 2023
Én kvinde rejser fra Malta til Italien for at få en abort. Samtidig rejser en anden kvinde fra Italien til Grækenland for at modtage IVF-behandling i håb om at blive gravid. Deres situationer er vidt…
Én kvinde rejser fra Malta til Italien for at få en abort. Samtidig rejser en anden kvinde fra Italien til Grækenland for at modtage IVF-behandling i håb om at blive gravid. Deres situationer er vidt forskellige, men de er forbundet af striks lovgivning, der tvinger dem til at søge hjælp uden for hjemlandet. Kvinderne er to af de mange rejsende på tværs af Europas landegrænser, hvor religion og politik mange steder har mere at skulle have sagt over ens egen krop, end man selv har. Drømmedestinationen for Europas ufrivillige kropsturister er ikke er badestrande og fortovscaféer, men retten til selv at bestemme. ‘Stray Bodies’ kortlægger kontinentets mange modsætninger, fra sæddonation til aktiv dødshjælp, og rejser grundigt og seriøst de store spørgsmål om liv og død - den gør det bare på en helt uventet frisk og original måde, med stort æstetisk og ikke mindst menneskeligt overskud.

Instruktør: Elina Psykou
Grækenland, Schweiz, Italien, Bulgarien, 2023
DCP, 109 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX 2024

Se alle