Undine

Christian Petzold, 2020
En moderne version af den gamle kærlighedsfabel om vandvæsenet Undine, der først kan blive menneske, når hun forelsker sig i en mand. Men som må dræbe ham og vende tilbage til sit element, vandet,…
En moderne version af den gamle kærlighedsfabel om vandvæsenet Undine, der først kan blive menneske, når hun forelsker sig i en mand. Men som må dræbe ham og vende tilbage til sit element, vandet, hvis han er hende utro. Paula Beer spiller Undine, der arbejder som historiker på Berlins Humboldt-institut, mens hun prøver at holde fast i kæresten Johannes, som afsøger nye græsgange. Da forholdet går i stykker, falder Undine bogstaveligt talt i armene på dykkeren Christoph (Franz Rogowski) under et knust akvarie. Kærligheden brænder i de våde elementer, men spørgsmålet er, om det er nok til at holde Undine i live blandt menneskene.

'Vildtvoksende, uforklarlig undersøisk magi,' skrev Politikens Erik Jensen fra Berlin, hvor filmen modtog de internationale filmkritikeres FIPRESCI-pris, mens Paula Beer løb med den kvindelige skuespillerpris.

Medvirkende: Paula Beer, Franz Rogowski, Maryam Zaree, Jacob Matschenz
Instruktør: Christian Petzold
Tyskland, Frankrig, 2020
DCP, 91 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Christian Petzold

Se alle