Multiprisvindende ’North Circular’ tager dig på en poetisk og musikalsk rejse ad den historiemættede North Circular Road, som gennemskærer Irlands hovedstad fra vest til øst. Dyk dybt ned i hjertet…
                
                  Multiprisvindende ’North Circular’ tager dig på en poetisk og musikalsk rejse ad den historiemættede North Circular Road, som gennemskærer Irlands hovedstad fra vest til øst. Dyk dybt ned i hjertet af distriktet, der skiller det centrale Dublin fra arbejderkvartererne og The Red-light District mod nord. En myriade af stemmer tegner filmen igennem et levende billede af de miljøer af sømænd, havnearbejdere, soldater og andet godtfolk, som i gentrificeringens hellige navn er ved at blive marginaliseret eller udstødt. En ting kan man dog ikke tage fra de beboere, som oprindeligt ’ejede’ bydelen, nemlig deres autentiske og hjerteskærende folkemusik – ny som gammel, fremført af navne som Lisa O'Neill, John Francis Flynn, Ian Lynch, Willa White, Eoghan Ó Ceannabháin, Séan Ó Tuama og Gemma Dunleavy. Det er en helt særlig fornemmelse at lade sig suge ind i deres skæbnefortællinger indfanget i tindrende smuk sort/hvid.
                  
                                                            Medvirkende: Gemma Dunleavy, John Francis Flynn, Ian Lynch, Eoghan O'Ceannabháin, Lisa O'Neill
                                                                                                                      Instruktør: Luke McManus
                                                                                Irland, 2022
                                                                                DCP, 85 min.
                                                                                Engelsk dialog
                                                                                Tilladt for alle