I Nick Grindes krimidrama redder en newyorker-betjent en showgirl fra en grim situation, hjælper hende til at finde et arbejde og forelsker sig (selvfølgelig) undervejs. Da hun pludselig anklages for…
I Nick Grindes krimidrama redder en newyorker-betjent en showgirl fra en grim situation, hjælper hende til at finde et arbejde og forelsker sig (selvfølgelig) undervejs. Da hun pludselig anklages for mord, må han forsøge at finde den rette morder og rense hendes navn. Filmen indkapsler depressionstidens desperation, og fortællingen er fuld af tempo, frenetisk storbystemning, visuelt overskud og stærkt spil på bare 67 minutter – faktisk er den så stilsikker, at man kan undre sig over, at de franske auteur-kritikere ikke udpegede Grinde som en af de store amerikanere.
Medvirkende: Charles Bickford, Helen Chandler, Mayo Methot, George Meeker
Instruktør: Nick Grinde
USA, 1932
35mm, 67 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år