Zinet Ritschel har ønsket denne film og siger selv: ”Jeg blev anbefalet ‘Duellen’ af en høj, lyshåret officerskadet i snorefrakke og blev hurtigt selv betaget af fortællingen om den anakronistiske…
Zinet Ritschel har ønsket denne film og siger selv: ”Jeg blev anbefalet ‘Duellen’ af en høj, lyshåret officerskadet i snorefrakke og blev hurtigt selv betaget af fortællingen om den anakronistiske Wynne-Candys rejse gennem verden og livet. Erfaringen af at blive ældre, at opleve en tidligere så velkendt verden forandre sig omkring én, og at mærke de valg, som man selv gennem tiden har truffet, hobe sig op og forme en fuldendt og uforanderlig livshistorie, er vel en almenmenneskelig erfaring, som filmen portrætterer elegant og rørende. Tematikken om at 'right is might' og en gammel mands insisteren på et døende æreskodeks føles måske særlig relevant i vores tid, hvor vi på godt og ondt må betragte 'verden af i går' vige pladsen for en gryende og endnu tågesløret morgendag.” Filmen følger en soldats karriere og liv fra tiden i Boerkrigen og til 2. verdenskrig.
Medvirkende: Deborah Kerr, John Laurie, Roger Livesey
Original titel: The Life and Death of Colonel Blimp
Instruktør: Michael Powell, Emeric Pressburger
Storbritannien, 1943
DCP, 163 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år