Efter ’Prayers for the Stolen’ er den mexicanske instruktør Tatiana Huezo tilbage med en smuk og indfølt dokumentarfilm, som flere anmeldere har forvekslet med et fiktivt drama.
’El Eco’ er en…
Efter ’Prayers for the Stolen’ er den mexicanske instruktør Tatiana Huezo tilbage med en smuk og indfølt dokumentarfilm, som flere anmeldere har forvekslet med et fiktivt drama.
’El Eco’ er en fjerntliggende landsby i det centrale mexicanske højland. Her er teenageren Montse godt træt af sin fraværende, konservative far, og den kærlige, men restriktive mor gør heller ikke livet nemmere.
Bedstemor lytter, men skal også passes konstant. En dag forsvinder Montse simpelthen bare...
Filmens intuitive nu og her-stil er utrolig dragende og meditativ. Særligt i scener, som når søskende betragter deres skygger på en fjern bjergside, og publikum ser det fra flere vinkler. Både fotograf og klipper udfører små mirakler, og filmen er vitterligt en oplevelse af at være til stede i nuet.
Medvirkende: Montserrat Hernandez, María de los Ángeles Pacheco Tapia, Luz María Vázquez González
Original titel: El eco
Instruktør: Tatiana Huezo
Mexico, Tyskland, 2023
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år