Fiume o Morte!

Igor Bezinovic, 2024
Dø ja, leve nej! Således lød den flamboyante italienske officer, poet, dandy, aristokrat og fascist Gabriele D’Annunzios motto. I 1919 besluttede han egenhændigt at besætte den kroatiske by, som…
Dø ja, leve nej! Således lød den flamboyante italienske officer, poet, dandy, aristokrat og fascist Gabriele D’Annunzios motto. I 1919 besluttede han egenhændigt at besætte den kroatiske by, som kroaterne kalder Rijeka, men som italienerne kalder Fiume. Fredskonferencen i Paris efter Første Verdenskrig havde nemlig foreslået, at Fiume skulle overdrages til Jugoslavien, men det ville en rasende D’Annunzio altså forhindre. Så med sin dedikerede del af den italienske hær indtog han havnebyen og besatte den i 16 måneder. 16 vanvittige måneder fuld af poesi, dynamit, kokain, solbadning, maskingeværer, uendeligt lange taler, fodbold - og som ender med, at den skaldede D’Annunzio erklærer krig mod sit eget land. I den fantasifulde og dybt originale ’Fiume o Morte!’ bliver nutidens beboere i Rijeka castet og interviewet og bedt om at rekonstruere den dramatiske besættelse. Men som den bizarre besættelse genopstår i byens fyldte gader, udvikler den sig til en tankevækkende film om hvordan absurde, fascistoide ideer altid kun er en armslængde væk. En enigmatisk hybridfilm og årets sjoveste og mest uortodokse historietime.

Instruktør: Igor Bezinovic
Kroatien, Italien, Slovenien, 2024
DCP, 113 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX

Se alle