Fwends

Sophie Sommerville, 2025
Efter ikke at have set hinanden i lang tid, er Em pludselig rejst fra Sydney til Melbourne for at se og hænge ud med sin gode ven Jessie. Em er typen, der arbejder 11 timer om dagen og konstant…
Efter ikke at have set hinanden i lang tid, er Em pludselig rejst fra Sydney til Melbourne for at se og hænge ud med sin gode ven Jessie. Em er typen, der arbejder 11 timer om dagen og konstant tjekker sin telefon, mens Jessie mere er typen, der render rundt i et joggingsæt og sælger nogle planter. Efter lidt forvirring finder de ind til hinanden, og så begynder de ellers at yappe og spadsere gennem Melbournes gader for at komme hen til… ja, hvor er de egentlig på vej hen? De har ingen planer, og der er ikke engang en ordentlig dyne til Em, når de, måske, skal sove. Så de går hvileløst rundt i byen, mens de snakker om stort og småt, som om alt eksisterer på samme niveau. Undervejs falder de over en død rotte, nogle mænd, der spiller cricket midt på vejen, en person, der er klædt ud som en klovn, og en park, hvor man kan kramme et træ. Men i virkeligheden søger de mere efter sig selv, hinanden, og det venskab, der vist nok stadig ligger et sted derinde. ’Fwends’ er en legesyg, underspillet og spontan slacker-fortælling om at føle sig fortabt i verden, og om venskabets op- og nedture – tilsat en lille smule MDMA. En forfriskende påmindelse om, at film ikke behøver have store budgetter og dyre produktioner.

Medvirkende: Emmanuelle Mattana, Melissa Gan
Instruktør: Sophie Sommerville
Australien, 2025
DCP, 92 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Generation Filmfestival

Se alle