Filmisk dagbog, hvor en stemme på dansk, kurdisk og arabisk i poetiske brudstykker spejler mødet med et nyt land fortalt gennem billeder af København. En fortælling om glæden ved livets små øjeblikke…
Filmisk dagbog, hvor en stemme på dansk, kurdisk og arabisk i poetiske brudstykker spejler mødet med et nyt land fortalt gennem billeder af København. En fortælling om glæden ved livets små øjeblikke, om savn, om længsel, og om at finde fodfæste på en ukendt vej.
“Søster, kan du se, hvordan edderkoppen slipper sine tråde? Jeg er knyttet til dig. Og til hver stjerne, du sender min vej”. En ung mand fortæller gennem brudstykker fra sin dagbog en beretning om sit møde med et nyt land. Dagbogen er skrevet i perioden 2012-2025, hvor han – efter en lang rejse – ankommer til Danmark. I ’Under den nye himmel’ følger vi hans stemme gennem de københavnske gader. Og på den vandring udvikler det sig til en filmisk dagbog om savn, længsel og om at ankomme til et fremmed sted – og gå de første skridt på en ukendt vej.
Instruktør: Miran Muhammad Avashîn
Danmark, 2025
DCP, 16 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år