Denne visuelt betagende essayfilm er en poetisk og dybdegående hyldest til Frantz Fanons liv og tanker. Isaac Julien kombinerer dramatiseringer, arkivoptagelser, interviews og musik for at udforske…
Denne visuelt betagende essayfilm er en poetisk og dybdegående hyldest til Frantz Fanons liv og tanker. Isaac Julien kombinerer dramatiseringer, arkivoptagelser, interviews og musik for at udforske Fanons banebrydende idéer om race, identitet og kolonialismens psykologi.
BEMÆRK: Filmen vises uden undertekster og har få sekvenser med fransk tale.
Med Colin Salmon i hovedrollen som Fanon og medvirken af Halima Daoud og Noreen MacDowell skildrer filmen, hvordan Fanon oplevede konflikten mellem sort identitet og den hvide koloniale verdens normative magt. Den undersøger, hvordan hans værk ‘Black Skin, White Masks’ dekonstruerer racistiske stereotyper og peger mod en frigørende selvforståelse.
The Guardian kaldte filmen “en nødvendig og tankevækkende rejse ind i Fanons kamp for psykologisk frihed og politisk retfærdighed.”
EVENT: Den 12. august vises ‘Black Skin, White Masks’ med 45 minutters efterfølgende debat.
Paneldeltagere: Emil Elg, der er kunsthistoriker og ph.d. i Kunst- og Kulturvidenskab, og cand.mag. i pædagogisk filosofi Charlotte Bonnevie Mwakitalu, der har skrevet drama til både teater, tv og film. Moderator: Emma Bremer, cand.mag. i sociologi og journalist på magasinet Globalnyt.
Debatten foregår på dansk, og den nye danske udgave af bogen 'Sort hud, hvide masker' (Forlaget Republik) kan købes på dagen til særpris (200 kr.) via mobilepay.
Medvirkende: Colin Salmon, Halima Daoud, Noreen MacDowell
Instruktør: Isaac Julien
Storbritannien, 1995
DCP, 70 min.
Uden undertekster
Tilladt for børn over 15 år