'Manhattan' er en af Woody Allens mest indsigtsfulde og poetiske film – og måske den mest smittende af alle hans kærlighedserklæringer til storbyens rum. Den er fotograferet af Gordon Willis i sort…
'Manhattan' er en af Woody Allens mest indsigtsfulde og poetiske film – og måske den mest smittende af alle hans kærlighedserklæringer til storbyens rum. Den er fotograferet af Gordon Willis i sort/hvid og widescreen, og et af filmens bærende elementer er George Gershwins evergreens.
Et andet er den karakteristiske, neurotiske Allen-humor. Woody Allen spiller tv-forfatteren Isaac Davis, som har et forhold til den 17-årige skønhed Tracy, der forguder ham. Isaac vil gerne skrive seriøse bøger, samtidig med at hans ekskone (Meryl Streep), som siden er blevet lesbisk, er ved at udgive en afslørende bog om deres ægteskab.
En smuk, rørende og morsom film om mennesker på jagt efter kærlighed i storbyen.
Medvirkende: Woody Allen, Diane Keaton, Meryl Streep, Michael Murphy, Mariel Hemingway
Instruktør: Woody Allen
USA, 1979
Digital DCP, 95 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år