Det sidste album udsendt af den dengang blot 43-årige Billie Holiday – og hvor hun grundet en mildest talt hård livsstil lyder 30 år ældre. Stemmen er ikke hvad den var, men den patinerede…
Det sidste album udsendt af den dengang blot 43-årige Billie Holiday – og hvor hun grundet en mildest talt hård livsstil lyder 30 år ældre. Stemmen er ikke hvad den var, men den patinerede skrøbelighed ER en stor del af skønheden. ’Lady in Satin’ lever dog primært op til sin titel via Ray Ellis’ elegante men aldrig floromvundne arrangementer, der tæller op til 40 musikere. Dermed adskiller den sig markant fra de små jazzgrupper, Holiday arbejdede med i årene forinden. En uforglemmelig svanesang!
Musikkritikerne og podcastværterne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch fortæller om Billy Holidays karriere i en timelang illustreret samtale. Herefter afspilles 'Lady in Satin' i sin fulde længde. Det er bare at læne sig tilbage og suge det hele ind. (Varighed ca. 2 timer. Samtalen er på dansk).
Medvirkende: Billie Holiday
Instruktør: Irving Townsend
USA, 1958
DCP, 45 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle