Mens Maria jonglerer mellem sin karriere, at tage sig af sine børn og at holde hus, er hendes mand Sigmund altid væk med sit arbejde. Ligesom mange andre parforhold var deres også fuld af kærlighed…
Mens Maria jonglerer mellem sin karriere, at tage sig af sine børn og at holde hus, er hendes mand Sigmund altid væk med sit arbejde. Ligesom mange andre parforhold var deres også fuld af kærlighed og glade dage, men efter flere års ægteskab dukker de små sprækker og frustrationer langsomt op.
Da Sigmund fortæller, at han gerne vil skilles, må Maria nu konfrontere sin største frygt på livets skillevej. Skal hun lade sin verden falde fra hinanden eller tage et opgør med det liv, hun har, og finde vejen videre fremad?
Filmen ’Elskling’ skildrer på nænsom vis, hvordan kærlighed og tilknytning formes af både barndomsbagage og hverdagslivets kompromiser. Som Berlingske skrev om filmen: "’Elskling’ er en film, der med både varme og realisme viser, hvordan kærlighed kan være både redning og udfordring, og hvordan små valg kan ændre alt."
Efter filmen vil parterapeut Katrine Axholm dykke ned i filmens temaer og fortælle om parforhold og tilknytningsmønstre. Samtalen varer 30 minutter og foregår på dansk. Billet kræves.
Medvirkende: Helga Guren, Oddgeir Thune, Kyrre Haugen Sydness
Instruktør: Lilja Ingolfsdottir
Norge, Sverige, 2024
DCP, 101 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år