The Outrun

Nora Fingscheidt, 2024
’The Outrun’ følger 29-årige Rona, der efter nogle vilde år med klubliv i London vender hjem til Orkney-øerne for at tage hånd om sit alkoholmisbrug. Filmen springer frit i tid og stemning, fra…
’The Outrun’ følger 29-årige Rona, der efter nogle vilde år med klubliv i London vender hjem til Orkney-øerne for at tage hånd om sit alkoholmisbrug. Filmen springer frit i tid og stemning, fra formative barndomsminder præget af psykisk sygdom og skilsmisse til nuets øjeblikke af ensomhed, fuglekiggeri, tanghøst og folkedans. Små, tilsyneladende trivielle hændelser bliver store øjeblikke af indsigt, hvor Rona langsomt lærer at acceptere sig selv og sit liv.

Saoirse Ronan bringer Rona til live som en karakter, der skifter mellem ulidelig, uimodståelig og utrøstelig – symbolsk afspejlet i hendes hårs farveskift mellem vand og ild, der spejler livets skiftende faser og lokale myter. Filmen kombinerer bulder, humor, arkivmateriale og nænsomhed på en måde, der gør provinsliv, selvskader, ensomhed og misbrug til et sanseligt og indsigtsfuldt univers, hvor Orkneys landskaber forvandles til en psykisk og følelsesmæssig kortlægning af Ronas indre rejse.

’The Outrun’ er et lille mirakel af en film: sober og formmæssigt overraskende, vildtvoksende og nærværende, hvor selv de mest smertefulde erfaringer bliver set med empati, humor og poetisk skarphed.

Medvirkende: Saoirse Ronan, Paapa Essiedu, Nabil Elouahabi
Instruktør: Nora Fingscheidt
Storbritannien, Tyskland, 2024
DCP, 118 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Don't Fear the Weird 2025

27. dec

Heks

27. dec

Captain Fantastic - en ualmindelig far

27. dec

Elskling

27. dec

C'mon C'mon

30. dec

Evigt solskin i et pletfrit sind

30. dec

The Outrun

Se alle