Græske Yorgos Lanthimos folder filmmediet ud på hidtil usete måder i den Guldløve-vindende 'Poor Things', hvor Emma Stone mesterligt spiller den nysgerrigt sultne og famlende Bella. Hun er et…
Græske Yorgos Lanthimos folder filmmediet ud på hidtil usete måder i den Guldløve-vindende 'Poor Things', hvor Emma Stone mesterligt spiller den nysgerrigt sultne og famlende Bella. Hun er et misfoster, en kvindelig Frankenstein, blot med barnligt glubske øjne og en umættelig libido. Hun er ren drift - både når hun slår en grædende baby, hun ikke kan holde ud at høre på, og når hun onanerer ved middagsbordet, fordi hun får lyst. Hverken filmens handling eller univers kan forklares med ord; filmen skal opleves. 'Poor Things' er et billedmættet, lystfuldt eventyr, der er skiftevis undergangsagtigt grotesk og ustyrligt morsom. En kreativ legestue, hvor man mærker at også skuespillerne har nydt at spille sig helt ud over kanten.
Medvirkende: Emma Stone, Willem Dafoe, Mark Ruffalo, Ramy Youssef
Instruktør: Yorgos Lanthimos
USA, Irland, England, Ungarn, 2023
DCP, 141 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år