En usædvanlig kombination af sportsdrama og politisk thriller: ‘Tatami’ placerer den iranske judoka Leila i et umuligt krydspres, da hun nægter at trække sig fra en kamp mod en israelsk modstander…
En usædvanlig kombination af sportsdrama og politisk thriller: ‘Tatami’ placerer den iranske judoka Leila i et umuligt krydspres, da hun nægter at trække sig fra en kamp mod en israelsk modstander. Hendes træner Maryam spilles af Zar Amir Ebrahimi, der selv er flygtet fra Iran efter en offentlig skandale og siden genopbygget sin karriere i Frankrig. Ebrahimi er også instruktør på filmen sammen med Guy Nattiv og lægger et unikt perspektiv på iransk kvindekamp under politisk pres.
En skarp, sort/hvid billedside og anspændt klipning skaber en puls, der spejler både Leilas kamp på måtten og hendes indre modstand mod regimet. Atmosfæren er hyppist klaustrofobisk; ventetiden i træningshallen, de hemmelige samtaler med familie og trænere. Frygten for konsekvenser er konstant.
"Tatami vinder både foran og bag kameraet," skrev Hollywood Reporter og fremhævede især Zar Amir Ebrahimi for hendes præstation, der bærer både filmens emotionelle kerne og dens kritiske kommentar til Irans kønsrestriktioner.
Medvirkende: Arienne Mandi, Zar Amir Ebrahimi, Jaime Ray Newman
Instruktør: Zar Amir Ebrahimi, Guy Nattiv
Georgien, USA, Storbritannien, Israel, 2023
DCP, 105 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år