Den lille grå ulv - Vinter
Det er vinter i skoven. Der er sne overalt, og alle dyrene ligger i ly for kulden. Men den lille grå ulv er ensom, sulten og…
Den lille grå ulv - Vinter
Det er vinter i skoven. Der er sne overalt, og alle dyrene ligger i ly for kulden. Men den lille grå ulv er ensom, sulten og trist. Vinden suser og bider i hans snude. Men hov, hvad var det? Midt i sneen finder han en mærkelig ting. En bog? Hvad kan den bruges til? Kan han spise den eller søge ly for vinden med den? Bogen viser sig at være fuld af eventyr, og den minder den lille grå ulv om sommer og varmere tider. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Nu kan den lille grå ulv måske bedre falde til ro? 6 min.
Instruktør: Natalia Malykhina
Norge, 2017
Dansk tale, Tilladt for alle
Hunden Ib - Ib inviterer Esther N
Ib og musen skal holde jul hos deres gode ven, Bo. I toget møder de Esther N, som skal holde jul alene. På stationen bliver de hentet af Bo, og de beslutter sig for at invitere Esther N med til jul – for ingen skal være alene juleaften. 5 min.
Instruktør: Trylle Vilstrup
Danmark, 2021
Dansk tale, Tilladt for alle
Lillefinger - Lillebror
Lillefingers ven Myren synes ikke altid, det er nemt at være den lille. Heller ikke når der skal pyntes juletræ. 5 min.
Dansk tale, Tilladt for alle
Sandkassen - Snemanden
Det er blevet koldt i sandkassen, og Bror og Marie leger i sneen. Bror forsvinder i sneen, og Marie møder en snemand, der kan tale. Er der nogen inde i snemanden? 3 min.
Instruktør: Carl Quist-Møller
Danmark, 2024
Dansk tale, Tilladt for alle
Vilddyr - Julestjerne
Det er vinter, og det er mørkt næsten hele tiden. Hjort savner lyset. Hjort ser et grantræ med istapper på, og når vinden blæser, spiller istapperne som klokker. Det vækker Egern, som foreslår, at de kan pynte grantræet, så det lyser op i mørket. Alle dyrene i skoven hjælper til med at pynte, og så fester de sammen med grantræet, for nu ved de, at lyset snart kommer tilbage. 5 min.
Instruktør: Trylle Vilstrup, Malene Vilstrup
Danmark, 2024
Dansk tale, Tilladt for alle
Lille tut - Tangloppejul
Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver hen til stranden. Her bor tanglopper. Lille Tut og vennerne bygger et slot af sand til tanglopperne. Med Nissens hjælp trylles Lille Tut og Gato bittesmå, så de alle kan lege sammen i sandslottet. Men hov – når bølgerne slår ind mod stranden, kommer der vand ind i slottet? 7 min.
Dansk tale, Tilladt for børn over 15 år
Original titel: Den vesle grå ulven - En Vinterhistorie