Modstanderen

Milad Alami, 2023
En iransk bryder, Iman, ankommer til Sverige som flygtning sammen med sin gravide hustru og to døtre. Familien lever i asylsystemets ventepositioner – i midlertidige rum på centret, på pizzajobbet og…
En iransk bryder, Iman, ankommer til Sverige som flygtning sammen med sin gravide hustru og to døtre. Familien lever i asylsystemets ventepositioner – i midlertidige rum på centret, på pizzajobbet og i det vinterkolde nord, hvor Iman forsøger at finde et ståsted. Han kaster al sin energi ind i træningen: Måske kan sportslig succes bane vejen til opholdstilladelse.

Men Iman bærer på en hemmelighed, der truer med at bryde frem, og filmen lader spørgsmålet stå åbent: Hvem er den egentlige modstander? Er det det svenske system, hans rival på brydemåtten, hustruens stille viden, eller måske Imans indre kamp med sig selv?

Med poetiske drømmesekvenser, symbolske billeder og en rå, institutionspræget realisme skildrer Milad Alami et eksistentielt drama, hvor flygtningetilværelsen blot er rammen. 'Modstanderen' er fortællingen om kampen for at bevare sin værdighed – og evnen til at se sig selv i øjnene – når alt står på spil.

VIGTIGT: Første visning er tirsdag den 25. november kl. 18.45.

Medvirkende: Payman Maadi, Amirali Abanzad, Ahmed Abdullahi, Robin Ahlqvist
Original titel: Motståndaren
Instruktør: Milad Alami
Sverige, 2023
DCP, 114 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Iran - hvad nu?

07. dec

En lille bid af kagen

13. dec

Modstanderen

17. dec

Under the Skin of the City / ekstravisning

30. dec

Frøet fra det hellige figentræ

Se alle