Provokatøren og multikunstneren Takeshi Kitanos stærkeste film er et utraditionelt drama om en tavs, men handlekraftig betjent (Kitano selv), der både tager sig af sin kræftramte kone og sin bedste…
                
                  Provokatøren og multikunstneren Takeshi Kitanos stærkeste film er et utraditionelt drama om en tavs, men handlekraftig betjent (Kitano selv), der både tager sig af sin kræftramte kone og sin bedste ven, som er bundet til en kørestol. Selv er han efterstræbt på livet, fordi han skylder mafiaen penge. Selvfølgelig er det tidspunktet at opfordre sin ven til at begynde at male! Død og liv, blomster og ild. ‘Hana-bi’, der ordret betyder ‘fyrværkeri’ (sammensat af netop tegnene for ‘blomst’ og ‘ild’) er et sært mesterværk, hvor tyste, poetiske stunder (de naivistiske malerier er Kitanos egne) veksler med eksplosioner af vold og afvæbnende humor. Filmen vandt Guldløven i Venedig i 1997.
                  
                                                            Medvirkende: 'Beat' Takeshi, Kishimoto Kayoko, Ren Osugi
                                                                                Original titel: Hana-Bi
                                                                                Instruktør: Takeshi Kitano
                                                                                Japan, 1997
                                                                                35mm, 103 min.
                                                                                Danske undertekster
                                                                                Tilladt for børn over 15 år