Den store Illusion

Jean Renoir, 1937
'Den store Illusion' følger to tilfangetagne franske officerer og deres kultiverede tyske fangevogter (spillet af Hollywood-instruktøren Erich von Stroheim) under 1. verdenskrig. I skildringen af…
'Den store Illusion' følger to tilfangetagne franske officerer og deres kultiverede tyske fangevogter (spillet af Hollywood-instruktøren Erich von Stroheim) under 1. verdenskrig.

I skildringen af de tre nøglepersoner kommer filmen til at handle om kampen mellem en gammel, aristokratisk livsopfattelse og et nyt, mere kynisk verdensbillede. 'Den store Illusion' blev optaget i 1937, mens den næste verdenskrig var under opsejling. Den er en skiftevis bitter og rørende elegi over den tragedie, som 1. verdenskrig udgjorde, og den tjener som en bidende og indsigtsfuld kommentar til den sociale arv efter krigen.

Den franske kritiker André Bazin sagde om Renoir, at "han har arvet en dybfølt, sensuel og rørende sans for virkelighedsskildring fra sin fars litterære og billedlige sensibilitet." 'Den store Illusion' illustrerer dette til fulde.

Medvirkende: Pierre Fresnay, Erich von Stroheim, Jean Gabin, Marcel Dalio, Julien Carette
Original titel: La grande illusion
Instruktør: Jean Renoir
Frankrig, 1937
DCP 4K, 108 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Fransk, smukt, råt: Poetisk realisme

Se alle