Dokumentarfilmen 'A Decade Under the Influence' handler om amerikansk film i årene 1967-1976. Filmen undersøger især begyndelsen og afslutningen på New Hollywood-perioden ved at lade skuespillere,…
Dokumentarfilmen 'A Decade Under the Influence' handler om amerikansk film i årene 1967-1976. Filmen undersøger især begyndelsen og afslutningen på New Hollywood-perioden ved at lade skuespillere, instruktører og producenter fortælle om deres personlige oplevelse af at have været en del af New Hollywood. Der er interviews med en række af periodens store navne som Francis Ford Coppola, William Friedkin, Martin Scorsese, Robert Altman, Dennis Hopper, Peter Bogdanovich og Jack Nicholson. Interviewene suppleres med spændende arkivmateriale og klip fra periodens film.
NB! Den på nuværende tidspunkt tilgængelige digitale kopi af filmen er desværre ikke af bedste tekniske kvalitet, hvilket vi beklager. Der er derfor fri entré til forestillingen.
Medvirkende: Martin Scorsese, Francis Ford Coppola, Robert Altman, Peter Bogdanovich
Instruktør: Ted Demme, Richard LaGravenese
USA, 2003
DVD, 108 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år