Politiets blinde øje

Orson Welles, 1958
Selv om han er på bryllupsrejse, påtager den mexicansk-fødte kriminalbetjent Mike Vargas (Charlton Heston) sig at undersøge en bombeeksplosion ved grænsen mellem USA og Mexico. Hermed rager han uklar…
Selv om han er på bryllupsrejse, påtager den mexicansk-fødte kriminalbetjent Mike Vargas (Charlton Heston) sig at undersøge en bombeeksplosion ved grænsen mellem USA og Mexico. Hermed rager han uklar med den korrupte, lokale politiinspektør Hank Quinlan (Orson Welles).

I forsøget på at sætte en stopper for Vargas laver Quinlan en aftale med gangsterbossen Joe Grandi om at dope Vargas’ kone (Janet Leigh), så hun kan arresteres for narkomisbrug.

’Politiets blinde øje’ lever på sit formfuldendte billedsprog, intense nærbilleder, omhyggeligt komponerede scener og ekspressionistiske lyssætning. Berømt er åbningsscenen, optaget i én lang kamerabevægelse. Orson Welles er mesterlig i den udleverende rolle som det arrogante magtmenneske Hank Quinlan.

Medvirkende: Charlton Heston, Janet Leigh, Orson Welles, Marlene Dietrich
Original titel: Touch of Evil
Instruktør: Orson Welles
USA, 1958
DCP, 111 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Marlene Dietrich

Se alle