All Light, Everywhere

Theo Anthony, 2021
Big data og ny teknologi har udvidet den politiske arena til at omfatte alle områder af livet. I sit undersøgende og kaleidoskopiske, men knivskarpe og (tanke)provokerende hightech-essay ser den…
Big data og ny teknologi har udvidet den politiske arena til at omfatte alle områder af livet. I sit undersøgende og kaleidoskopiske, men knivskarpe og (tanke)provokerende hightech-essay ser den amerikanske filmskaber Theo Anthony på, hvordan synlighed, viden og magt faktisk hænger sammen i dag. Fra våbenfirmaet Axon, der fremstiller elektrochok-våbnet Taser, til et ophidset borgermøde om overvågning blandt de sorte medborgere i Anthonys hjemby, Baltimore: Der danner sig svimlende mønstre i det komplekse stof. Mønstre, som både rækker bagud i historien og ind i en nær fremtid, hvor kunstig intelligens skal sikre disciplinen i samfundet. Spørgsmålet er bare, om den nye teknologi også er mere objektiv og fair, eller om den blot giver nyt liv til de samme gamle (race)fordomme i en verden, hvor forbrydelse og straf er elementer i en algoritme? Theo Anthony arbejder i et felt mellem undersøgende dokumentarisme og visuel kunst, og 'All Light, Everywhere' er et lysende eksempel på en mastermind i aktion.

Instruktør: Theo Anthony
USA, 2021
DCP, 106 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX

Se alle