Sjældent har musik været så central en del af folkelig opstand som i tilfældet Sydafrika. Vuyisile Mini og senere Miriam Makeba sang protestsangen ‘Ndodemnyama’ mod apartheid-grundlæggeren Hendrik…
                
                  Sjældent har musik været så central en del af folkelig opstand som i tilfældet Sydafrika. Vuyisile Mini og senere Miriam Makeba sang protestsangen ‘Ndodemnyama’ mod apartheid-grundlæggeren Hendrik Verwoerd. Både Makeba og musikerkollegerne Letta Mbulu, Hugh Masekela og Abdullah Ibrahim var i eksil i flere årtier pga. apartheid-styret. 
‘Amandla’ er xhosa for ‘styrke’, og filmen lever i allerhøjeste grad op til sit eget kampråb. Hvert kapitel i den ofte brutale, men i sidste ende sejrrige saga, ledsages af sange om trængsler, sorg, stolthed og fortvivlelse. Fra 1948 (da Nationalpartiet kom til magten og indledte sin separationspolitik) til 1994 (Nelson Mandelas sejr i det første demokratiske valg).
                  
                                                            Medvirkende: Miriam Makeba, Abdullah Ibrahim, Hugh Masekela, Vusi Mahlasela
                                                                                                                      Instruktør: Lee Hirsch
                                                                                Sydafrika, 2002
                                                                                DVD, 
                                                                                Engelske undertekster
                                                                                Tilladt for alle