Ang.: Lone

Franz Ernst, 1970
Realismen er nærmest 1:1 i denne fortælling om den 16-årige utilpassede Lone (Pernille Kløvedal Nørregaard), som er stukket af fra et pigehjem i Jylland for at ende i København. Men Lone har svært…
Realismen er nærmest 1:1 i denne fortælling om den 16-årige utilpassede Lone (Pernille Kløvedal Nørregaard), som er stukket af fra et pigehjem i Jylland for at ende i København. Men Lone har svært ved at finde det sted, der kan rumme hende, og hvor hun kan finde samhørighed. En helt ung Kim Larsen er blandt dem, der skubber på i forhold til fremmedgørelsen af Lone.

Til gengæld er tonerne af Gasolins musik en essentiel del af filmens semidokumentariske færd rundt i diverse københavnermiljøer. Filmen er en tidskapsel for alle, der husker byen – eller tror, de gør det.

Og så har den en uafrystelig scene, hvor et meget grafisk udpenslet abortforsøg udføres på et køkkenbord.

Medvirkende: Pernille Kløvedal, Margit Iversen, Steen Kaalø, Peter Engberg, Kim Larsen
Instruktør: Franz Ernst
Danmark, 1970
DCP, 96 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 11 år

Se mere

Film i serien – 50 år med fri abort

Se alle