Tegneseriekunstneren Jacques Tardi - hvis tegninger ligger til grund for tegnefilmen her – havde instruktør og animator Karel Zeman som en af sine helt store inspirationskilder. Derfor vises ‘April…
Tegneseriekunstneren Jacques Tardi - hvis tegninger ligger til grund for tegnefilmen her – havde instruktør og animator Karel Zeman som en af sine helt store inspirationskilder. Derfor vises ‘April and the Extraordinary World’ i Cinematekets filmserie om den tjekkiske filmmager og pionér: ‘Karel Zeman – troldmanden og hans lærlinge’.
I et alternativt Paris anno 1931 er alle verdens videnskabsfolk forsvundet - blandt dem Aprils forældre. Den unge pige og hendes talende kat Darwin jagter sandheden i denne actionmættede dystopiske steampunk-fortælling. Visuelt er filmen i særklasse, og selve fortællingen er charmerende besynderlig på den helt rigtige facon. En farverig fantasi-udladning der på alle måder leverer på sin lovende titel. ‘April and the Extraordinary World’ er en frydefuld godtepose for alle fans af animation, der er villige til at prøve noget fornøjeligt anderledes.
Filmen anbefales fra 10 år.
Original titel: Avril et le Monde truqué
Instruktør: Franck Ekinci, Christian Desmares
Frankrig, Canada, Belgien, 2015
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år