Batata

Noura Kevorkian, 2022
Gennem et årti følger vi Maria, en muslimsk kvinde som bor i en flygtningelejr i Libanon. Hun og hendes familie vil gerne tilbage til Raqqa i Syrien, men borgerkrigen raser. Og gennem årene lærer vi…
Gennem et årti følger vi Maria, en muslimsk kvinde som bor i en flygtningelejr i Libanon. Hun og hendes familie vil gerne tilbage til Raqqa i Syrien, men borgerkrigen raser. Og gennem årene lærer vi denne stærke kvinde og hendes familie at kende, og vi får et unikt og livligt indblik i hvordan det er at bo i lejren.

Maria får arbejde med at høste kartofler (deraf titlen) for en karismatisk mand. Han er kristen, men deres venskab sprudler uanset forskellene. Men gradvist kommer flere og flere flygtninge til, og gennem årene bliver området en kæmpestor lejr. Vi følger Maria og hendes venner gennem fester og sorger, højtider og lavpunkter – ikke mindst når de unge mænd forsøger at migrere til Europa.

‘Batata’ har vundet en lang række festivalpriser, og det forstår man, når man ser den – indbydende og dyb i sit portræt af flygtningefamiliens absurde livssituation. Familiens holdninger til Assad og ISIS skifter frem og tilbage, og vi følger dem gennem fødsler og bryllup.

Kevorkian boede med dem i måneder ad gangen for at dokumentere deres liv, og følte sig skyldig over jævnligt at tage tilbage til Canadas trygge hjem for at passe arbejde og børn. Det gav hende en depression, men hun er ikke i tvivl om at filmen er det værd:

”Jeg håber, at filmen giver et fremadrettet perspektiv på, i hvor høj grad krig ødelægger liv.”

Instruktør: Noura Kevorkian
Libanon, Canada, 2022
DCP, 125 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2023

Se alle