Burning Night

Eryk Rocha, 2019
Instruktøren Eryk Rocha er søn af den brasilianske nestor Glauber Rocha – og æblet falder tæt på stammen med et smæld! ’Burning Night’, Eryk Rochas seneste film, vandt tre priser ved Rio de Janeiro…
Instruktøren Eryk Rocha er søn af den brasilianske nestor Glauber Rocha – og æblet falder tæt på stammen med et smæld! ’Burning Night’, Eryk Rochas seneste film, vandt tre priser ved Rio de Janeiro International Film Festival – for fotografering, klipning og bedste skuespiller.

Fabrício Boliveira gnistrer i rollen 40-årige sorte taxichauffør Paulo, der sanser et vibrerende Rio de Janeiro. På taxaturene møder han livlige kunder fra kolleger og betjente til smukke kvinder og berusede folk. Det virker, som om byen forandrer sig for næsen af Paulo i et tempo, han har svært ved at følge med i, nærmest impressionistisk. Passagerenes historier flettes sammen med hans egne, mens han kører gennem natten i den kaotiske by.

Filmen er Paulos, for perspektivet er hans. Men det er også en film om at være til i et land præget af politisk, økonomisk og social sitren – ofte med kritisk brod.

Rocha fanger hovedpersonens nuancer gennem ekstreme nærbilleder og brug af fokus, som indimellem giver filmen en hallucinerende effekt – godt hjulpet af omgivelserne i filmen.


Medvirkende: Fabrício Boliveira, Bárbara Colen, Cadu N. Jay
Original titel: Breve Miragem de Sol
Instruktør: Eryk Rocha
Brasilien, 2019
DCP, 98 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Latinamerikansk festival 2021

Se alle