Call Me by Your Name

Luca Guadagnino, 2017
Der er smægtende sommerstemning på programmet i Luca Guadagninos smukke kærlighedsfilm. Elio på 17 holder sommerferie i Norditalien med sine forældre i deres billedskønne villa. Elios far, der er…
Der er smægtende sommerstemning på programmet i Luca Guadagninos smukke kærlighedsfilm. Elio på 17 holder sommerferie i Norditalien med sine forældre i deres billedskønne villa. Elios far, der er professor i græsk-romersk kultur, får besøg af sin 24-årige amerikanske research-assistent, Oliver. Kemien mellem de to unge mænd er øjeblikkelig, og en kærlighedsaffære begynder at blomstre. Sommeren 1983 bliver ikke blot mindeværdig, men fører også til en seksuel og følelsesmæssig åbenbaring for Elio. Han spilles overbevisende af stortalentet Timothée Chalamet, der fik sit store gennembrud med denne film. Mesteren ud i romantiske dramaer, James Ivory, står bag manuskriptet, der er baseret på en roman af André Aciman.

Medvirkende: Armie Hammer, Timothée Chalamet, Michael Stuhlbarg, Amira Casar
Instruktør: Luca Guadagnino
USA, Italien, Frankrig, Brasilien, 2017
DCP, 130 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Fredag 6. december 19:00 Call Me by Your Name + releasefest: Ordet nr. 44 om film og kærlighed
Ny udgivelse af 'Ordet – tidsskrift for film og medier', skrevet af filmelskende studerende på Københavns Universitet, er på gaden. 'Ordet #44' har "Kærlighed" som tema, og i anledning af udgivelsen…
Ny udgivelse af 'Ordet – tidsskrift for film og medier', skrevet af filmelskende studerende på Københavns Universitet, er på gaden. 'Ordet #44' har "Kærlighed" som tema, og i anledning af udgivelsen viser vi dette årtis måske allerbedste kærlighedsfilm ’Call Me by Your Name’. Inden filmen der kærlighedsfilmquiz og kolde øller i Asta Bar.

’Call Me by Your Name’ er ikke for ingenting en af det mest elskede kærlighedsfilm i mange år – ”er der mon overhovedet et billede i denne film, som ikke er sensuelt?” skrev Politiken blandt andet.

Filmformidler og tonemeater Peter Albrechtsen introducerer filmen.

Program:
18.00: Asta Bar åbner.
18.30: Filmquiz.
19.00: ’Call Me by Your Name’ med introduktion

SÆRTILBUD: Som studerende ved Københavns Universitet får du ved køb af medlemskab til Cinemateket adgang til hele arrangementet gratis.

Ordet + Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Event

Søndag 31. juli 21:30 Open Air Film 31. juli: ’Call Me by Your Name’
Tag en ven i hånden og et picnictæppe under armen, når vi fejrer sæsonstart med film under åben himmel i Kgs. Have lige over for Cinemateket. Vi viser Hitchcock-thrillerklassikeren ’Fuglene’ den 30…
Tag en ven i hånden og et picnictæppe under armen, når vi fejrer sæsonstart med film under åben himmel i Kgs. Have lige over for Cinemateket. Vi viser Hitchcock-thrillerklassikeren ’Fuglene’ den 30. juli og de seneste 10 års måske bedste kærlighedsfilm ’Call Me by Your Name’ den 31. juli.

Der er fri entré, og begge dage serverer Restaurant SULT øl, vand, vin og cocktails samt sandwiches og Chili con Carne – i både en lækker kød- og veggieudgave – foruden snacks og søde ting til ganen.

LØRDAG 30. JULI
17:00: Chillmusik på plænen med DJ Henrik Queitsch (Rockhistorier)
21:30: Kortfilmsperler fra filmarkivet / danmarkpaafilm.dk
21:45: Fuglene (The Birds) / Alfred Hitchcock / 1963 / eng. tale / 118 min.

SØNDAG 31. JULI
17:00: Chillmusik på plænen med DJ Klaus Lynggaard (Rockhistorier)
21:30: Kortfilmsperler fra filmarkivet / danmarkpaafilm.dk
21:45: Call Me by Your Name / Luca Guadagnino / 2017 / da. tekst / 130 min.

Følg også med på Facebook og Instagram - #openairkgshave #cinemateket

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Event

Tirsdag 4. juli 20:00 Strikkebiograf: ‘Call Me by Your Name’
Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med…
Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med en smule lys i salen imens. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis.
Se mere

Film i serien – Strikkebiograf Se filmserien