Carmen

Carlos Saura, 1983
Carlos Sauras megahit, flamenco-versionen af 'Carmen', udspiller sig omkring prøverne på en danseopsætning af Bizets opera og følger koreografen Antonios forelskelse i skuespilleren Carmen. Filmen…
Carlos Sauras megahit, flamenco-versionen af 'Carmen', udspiller sig omkring prøverne på en danseopsætning af Bizets opera og følger koreografen Antonios forelskelse i skuespilleren Carmen. Filmen fletter elegant det nutidige drama sammen med den klassiske Carmen-fortælling om kærligheden og jalousien mellem fabriksarbejderen Carmen, soldaten Don José og tyrefægteren Escamillo. Love story, sang, guitarspil og dans, når det er allerbedst.

EKSTRA: SÆRLIG CARMEN-MENU I RESTAURANT SULT DEN 7. OKTOBER

Skal en allerede stor aften gøres komplet, så slut den af med en særlig 'Carmen'-menu kl. 18.30:

Albondigas (spanske oksekødboller med tyrehjerte, tomatsauce og røgede mandler), og hertil salat på bønner og friskbagt brød. Et glas Tinto de verano (sangria) er inkluderet i prisen på 195 kr.

Tilbuddet gælder kun den 7. oktober. (Billet til filmen købes særskilt i Cinemateket.)

Bestil bord online på sult.dk (anfør filmens titel i kommentarfeltet) eller på tlf. 33 74 34 17 (sig filmens titel ved bestilling). Vi tager forbehold for udsolgt, hvis du bestiller senere end to dage før.

Medvirkende: Antonio Gades, Laura del Sol, Paco de Lucía, Christina Hoyos
Instruktør: Carlos Saura
Spanien, 1983
35mm, 102 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Let's Dance

Se alle