Chained (Agora II)

Yorgos Avgeropoulos, 2019

Nullernes eurokrise var ikke kun et tilbageslag for Grækenlands økonomi. Det var en humanitær katastrofe, der sendte mere end 2,5 mio. grækere under fattigdomsgrænsen. 'Chained' er en dirrende politisk thriller om de ledere, som fik ansvaret for at styre landet væk fra afgrunden. Over fem år har journalist Yorgos Avgeropoulos fulgt regeringens centrale skikkelser i deres opgør med Eu's sparekrav, mens højreekstremismen gryr og flygtningestrømme skyller ind over kysterne. Et slående indblik i de magtprocesser, der ikke blot afgjorde grækernes skæbne, men selve sammenhængen i det europæiske projekt.



Instruktør: Yorgos Avgeropoulos
Grækenland, Tyskland, 2019
DCP, 90 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH:DOX 2020