Wong Kar-Wais internationale gennembrud er blevet kaldt en pastiche over såvel tidlig Godard som sen Hitchcock. Det er en historie om to unge politimænds mere eller mindre ulykkelige…
Wong Kar-Wais internationale gennembrud er blevet kaldt en pastiche over såvel tidlig Godard som sen Hitchcock. Det er en historie om to unge politimænds mere eller mindre ulykkelige kærlighedshistorier fortalt i én af vor tids ultimative storbyer: Hongkong.
Filmen er optaget i en hyperdynamisk og visuelt fragmenteret stil og er med sine stemningsmættede blå nattebilleder og den konsekvent håndholdte kamerastil et klart signal om et stort visuelt instruktørtalent.
Hongkong er ifølge Wong Kar-Wai et sted, hvor forskellen mellem mennesker og produkter er ved at blive ophævet. Mennesker vurderes efter deres indpakning, og alle forhold har en sidste holdbarhedsdato. Som en dåse ananas.
Nyd en storbyperle som ingen anden – svøbt i længsel og vemod.
Medvirkende: Brigitte Lin, Tony Leung, Faye Wang
Original titel: Chongqing senlin
Instruktør: Wong Kar-wai
Hong Kong, 1994
Digital DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år