D-A-D: 40 års venskab

Jesper Skaaning, 2024
I 2024 fejrer Danmarks største rockband D-A-D deres 40-års jubilæum. Denne dokumentar dykker ned i historien om fire unge venner, der startede deres rejse med skateboarding, hashrygning og ko-punk,…
I 2024 fejrer Danmarks største rockband D-A-D deres 40-års jubilæum. Denne dokumentar dykker ned i historien om fire unge venner, der startede deres rejse med skateboarding, hashrygning og ko-punk, og som blev den første musikgruppe med egen udstilling på Nationalmuseet. Oplev de mange op- og nedture i deres 40-årige venskab, og nyd sjældne arkivoptagelser, som man troede var gået tabt. Kom tættere på D-A-D end nogensinde før.

Medvirkende: Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen, Laust Sonne
Instruktør: Jesper Skaaning
Danmark, 2024
DCP, 60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Læs mere

Event

Lørdag 14. september 19:00 D-A-D - 40 år: Besøg, talk, ny film og smuglyt på 'Speed of Darkness'
Mød D-A-D, hør om det nye album ’Speed of Darkness’ og kom til forpremiere på den nye TV2-dokumentar ’D-A-D: 40 års venskab’.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at D-A-D i år har fejret – og…
Mød D-A-D, hør om det nye album ’Speed of Darkness’ og kom til forpremiere på den nye TV2-dokumentar ’D-A-D: 40 års venskab’.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at D-A-D i år har fejret – og stadig fejrer – deres 40-års jubilæum. Det kulminerer den 13. oktober med udgivelsen af bandets 13. album, ’Speed Of Darkness’. De to singleforløbere, ’1st, 2nd & 3rd’ og ‘The Ghost’ har skærpet forventningerne til en udgivelse båret af uforfalsket, højoktan rock med flabet attitude og sprøde twang-guitarer. Altså, D-A-D som vi kender og elsker bandet.

De fire medlemmer fortæller om det kommende album og giver en status på livet som rock’n’roll-jubilar i en samtale med forfatter Jan Poulsen. Samtalen krydres med musik fra det kommende album, som du efterfølgende kan høre i fuld længde og for fuld udblæsning i baren ved siden af biografen. Mellem talk og smuglytning har vi forpremiere på den spritnye TV2-dokumentar ’D-A-D: 40 års venskab’. (Samtalen er på dansk og varer ca. en time).

PROGRAM
19:00 Velkomst og talk
20:00 ’D-A-D: 40 års venskab’
21:00 Bar + ’Speed of Darkness’
Se mere

Event

Tirsdag 1. oktober 19:00 Musikfilm og bar: ‘D-A-D: 40 års venskab’ – gallavisning
D-A-D Special: Ny portrætfilm og smuglytning på albummet ‘Speed of Darkness’.

D-A-D fejrer i år deres 40-års jubilæum. Bandet har bl.a. været genstand for en stort opsat udstilling på…
D-A-D Special: Ny portrætfilm og smuglytning på albummet ‘Speed of Darkness’.

D-A-D fejrer i år deres 40-års jubilæum. Bandet har bl.a. været genstand for en stort opsat udstilling på Nationalmuseet og den 13. oktober udgives bandets 13. album, ’Speed Of Darkness’ – en plade loadet med højoktan rock og sprøde twang-guitarer.

1. oktober er der gallavisning på den spritnye TV2-dokumentar ’D-A-D: 40 års venskab’. Hér kan du møde de fire medlemmer i en samtale med forfatter Jan Poulsen. Efterfølgende er der smuglytning på hele det nye album i baren under biografen. (Samtalen i biografen er på dansk).

PROGRAM
18.00 Dørene åbnes
18.45 Indluk i Bio Carl (i Cinematekets foyer)
19:00 Velkomst og talk i Bio Carl
19:30 Visning af filmen ’D-A-D: 40 års venskab’
20:30 Smuglytning af det nye album ’Speed of Darkness’ i Asta Bar (i Cinematekets kældretage).

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien – Events oktober Se filmserien