”If I ever say these were the best years of my life, remind me to kill myself”, siger den populære, men rebelske ’Pink’ (Jason London) i Linklaters anden spillefilm. Og hvis du har glemt, hvordan det…
”If I ever say these were the best years of my life, remind me to kill myself”, siger den populære, men rebelske ’Pink’ (Jason London) i Linklaters anden spillefilm. Og hvis du har glemt, hvordan det er at være teenager, kan du roligt dedikere et par timer i selskab med Linklaters shooting stars i ’Dazed and Confused’. Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags. Se Milla Jovovich som hashrygende hippie, Ben Affleck som voldelig ’senior’ og Matthew McConaughey som skørtejæger med hang til lidt for unge piger.
Medvirkende: Milla Jovovich, Ben Affleck, Matthew McConaughey, Jason London
Instruktør: Richard Linklater
USA, 1993
Blu-Ray, 102 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år