’De levende døde’ (‘Night of the Living Dead’), zombie-filmens nulpunkt, markerer en markant æstetisk og tematisk udvikling af horror-genren, da den udkom i 1968. Pludselig, og uden forklaring,…
’De levende døde’ (‘Night of the Living Dead’), zombie-filmens nulpunkt, markerer en markant æstetisk og tematisk udvikling af horror-genren, da den udkom i 1968. Pludselig, og uden forklaring, genopstår de døde som sultne zombier, der kræver menneskekød. Ved et bid gøres offeret til zombie, og smitten spreder sig med epidemisk hast i det lille amerikanske lokalsamfund.
Karakteristisk for instruktør George A. Romero skal det onde ikke findes i de monstrøse zombier men i mennesket og civilisationen selv, der er korrupteret af det kapitalistiske varesamfund og i det pilrådne politiske system. Lavet for sølle 114.000 dollars er filmen en mørk dommedagsfortælling af zombiefilmens grand old man og startede for alvor bølgen af grænsesøgende og kulturpessimistisk indie-horror i 1970’erne.
Medvirkende: David Emge, Ken Foree, Scott H. Reininger, Gaylen Ross, David Crawford
Original titel: Night of the Living Dead
Instruktør: George A. Romero
USA, 1968
16mm,
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år