’Den store skønhed’ spidder overfladisk celebritydyrkelse, den er fuld af barok humor og æstetisk overskud.
Filmen er en hudfletning af en ny æra af europæisk dekadence, bundet op på historien om…
’Den store skønhed’ spidder overfladisk celebritydyrkelse, den er fuld af barok humor og æstetisk overskud.
Filmen er en hudfletning af en ny æra af europæisk dekadence, bundet op på historien om journalisten og levemanden Jep Gambardella (Toni Servillo). Jep har blot skrevet én berømmet roman i sin karriere – og inderst inde føler han sig tom og ligegyldig. Sorrentinos overdådige filmværk er en postmoderne og spydigt ironisk samfundskommentar samt en inderligt smuk filmfortælling med et rystende godt soundtrack, der blander Arvo Pärt og John Tavener med nye italienske dance-hits.
Operatør Henrik Koefoed Hansen siger om filmen: "Jeg har valgt den, fordi det er en fantastisk film med flotte kamerapanoreringer i det smukke Rom. Hvor oplever Jep dog mange skønne ting på sin 65 års fødselsdag."
Medvirkende: Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli, Carlo Buccirosso
Original titel: La grande bellezza
Instruktør: Paolo Sorrentino
Italien, Frankrig, 2013
DCP, 142 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år