Eating Animals

Christopher Quinn, 2017
Næsten alt kød, æg og mejeriprodukter, vi spiser, kommer fra intensiv dyreavl, også kaldet fabrikslandbruget. 'Eating Animals' viser, hvordan dette system har en massiv påvirkning på miljøet og…
Næsten alt kød, æg og mejeriprodukter, vi spiser, kommer fra intensiv dyreavl, også kaldet fabrikslandbruget. 'Eating Animals' viser, hvordan dette system har en massiv påvirkning på miljøet og folkesundheden.

Filmen, som er baseret på Jonathan Safran Foers bestseller, er instrueret og produceret af Christopher Quinn. Med Natalie Portman som fortæller tager vi på en rejse dybt ind i landbrugs-USA. Vi møder landmænd, som er fanget i et system, de ikke længere ønsker at være en del af, innovatører, som forsøget at finde på alternativer til kød, samt whistleblowers, som har fået den mægtige kødindustri på nakken.

'Eating Animals' er virkelig en øjenåbner. Den eksponerer, hvordan fabrikslandbruget forurener miljøet og vandet, og påvirker både dyr og menneskers sundhed via overdrevet brug af antibiotika. Filmen viser de hjerteskærende forhold vi byder dyrene og rejser vigtige spørgsmål om dyrevelfærd. 'Eating Animals' vil skærpe din opmærksomhed både ift. dit eget forbrug af kød og hvor det kommer fra, og hvilke alternativer til fabrikslandbruget, der i virkeligheden eksisterer.


Instruktør: Christopher Quinn
USA, 2017
DCP, 95 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Global Health Film Days

Se alle