Denne surrealistiske filmatisering af Boris Vians roman er lige så gakket, som man kunne forvente, når man ved, den er sprunget ud af Michel Gondrys krøllede hjerne. Colin (Romain Duris) møder den…
Denne surrealistiske filmatisering af Boris Vians roman er lige så gakket, som man kunne forvente, når man ved, den er sprunget ud af Michel Gondrys krøllede hjerne. Colin (Romain Duris) møder den smukke Chloé (Audrey Tautou), og de forelsker sig. Men lykken er kort, for Chloé bliver alvorligt syg, da en åkande begynder at gro i hendes ene lunge. Filmen leger med scenografien, så det er en fest: Colins klaver kan frembringe cocktails, hans hjemmesko bjæffer som små hunde, og Paris er mere eventyrligt end nogensinde før – i smukke nuancer af blå.
Medvirkende: Romain Duris, Audrey Tautou, Omar Sy, Gad Elmaleh
Original titel: L'Écume des jours
Instruktør: Michel Gondry
Frankrig, Belgien, 2013
Blu-Ray, 125 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år