Female Trouble

John Waters, 1974
’Female Trouble’ er den ultimative hyldest til John Waters’ über-darling, den 150 kilo tunge transvestit Divine, der leverer sin vel nok bedste præsentation i samarbejdet med en amerikanske kultmager…
’Female Trouble’ er den ultimative hyldest til John Waters’ über-darling, den 150 kilo tunge transvestit Divine, der leverer sin vel nok bedste præsentation i samarbejdet med en amerikanske kultmager. Vi følger pigen Dawn Davenport (Divine) fra hendes tidlige teenageår som go-go-pige til hun som voksen kvinde ender i den elektriske stol anklaget for kidnapning og massemord. Filmen er en tour-de-force i surreel bad-taste-æstetik. Kort sagt Waters i sit helt rette element. Karaktererne er gennemført usympatiske og filmen i det hele taget dybt depraveret – men ligeledes leveret med en unik sans for humor. En absurdistisk kommentar til det moderne vestlige samfund anno årtusindeskiftet.

Medvirkende: Divine, David Lochary, Mary Vivian Pearce, Mink Stole, Edith Massey
Instruktør: John Waters
USA, 1974
DCP, 89 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Torsdag 28. oktober 19:00 Psych-Out! John Waters double trouble!
Sidst I 60’erne samlede kultinstruktøren John Waters en entourage af punks, queers and gays. De blev det berygtede Dreamlanders Crew, der i det følgende tiår – med Waters’ 16mm-kamera som våben –…
Sidst I 60’erne samlede kultinstruktøren John Waters en entourage af punks, queers and gays. De blev det berygtede Dreamlanders Crew, der i det følgende tiår – med Waters’ 16mm-kamera som våben – skød al borgerlig moral og god smag i smadder: ”Crime is beauty!”, som det siges i hovedværket ’Female Trouble’ – en trash-perle, som Psych-Out!-biffen og MIX Copenhagen viser sammen med det lige så vanvittige forspil ’Pink Flamingos’. Begge med draq-dronningen Devine i centrum.

’Pink Flamingos’ (1972) er en af filmhistoriens mest kontroversielle film. Som i periodens øvrige Waters-excesser bliver sex, kriminalitet, og alle former for undergravende opførsel hér behandlet som i et kulørt 50’er melodrama, hvor alle normer og æstetik er vredet i stykker. Filmen blev Waters ”gennembrud” og etablerede ham som The King of Kitsch: White trash-trailer-park-degeneration af allerværste skuffe – kun overgået af ’Female Trouble’ (1974), hvor vi følger Divine, fra hendes teenageår som go-go-pige til hun som voksen kvinde ender i den elektriske stol anklaget for kidnapning og massemord.

Baren er åben før og mellem de to film – med blæs på grammofonen og koldt øl i hanen.

God fornøjelse!

Mads B. Mikkelsen, Ole Stranddorf og Morten Tang / Cinemateket
Se mere

Film i serien – MIX Festival Se filmserien