‘Forrest Gump’ fra 1994 blev starten på et suverænt samarbejde mellem instruktør Robert Zemeckis og lyddesigner Randy Thom, som nu har varet i hele 30 år! Den ambitiøse saga om Forrest Gump er på den…
‘Forrest Gump’ fra 1994 blev starten på et suverænt samarbejde mellem instruktør Robert Zemeckis og lyddesigner Randy Thom, som nu har varet i hele 30 år! Den ambitiøse saga om Forrest Gump er på den ene side legende og sjov, men sommetider også voldsom og energisk, og den enorme variationsbredde indfanges suverænt i Thoms flotte lydside. Lyden gør det historiske materiale levende på elegant vis, og samtidig var filmens sekvenser fra Vietnamkrigen nogle af de mest heftige krigslyde på det tidspunkt. De føles med moderne ører som en slags auditiv forsmag på filmen ‘Saving Private Ryan’ af Steven Spielberg. En tour de force.
Medvirkende: Tom Hanks, Robin Wright, Sally Field
Instruktør: Robert Zemeckis
USA, 1994
DCP 4K, 142 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år