På en katolsk kostskole for drenge i 1990’ernes Spanien danner drengen Valdo en uventet og livsforandrende alliance med en nonne, der har en mystisk fortid. Skolen ligger langt ude på landet og er…
På en katolsk kostskole for drenge i 1990’ernes Spanien danner drengen Valdo en uventet og livsforandrende alliance med en nonne, der har en mystisk fortid. Skolen ligger langt ude på landet og er både gammel og nedslidt. Eleverne lærer ingenting og kirken har mistet interessen for den lille skole og dens utilpassede elever.
Men så dukker Marina op, og hun er anderledes end de andre lærere. Hendes initiativ og omsorg for drengene udvikler sig til et fodboldhold – og får ting, som ingen troede fandtes, til at vågne i den sløve flok. En sjov, kærlig og rørende film om venskab og hvilken forskel en god lærer kan gøre.
Skolens pedel og vagt lever i en gammel håbløs drøm om en fodboldkarriere og er en af filmens mange originale og rørende personligheder. Handlingen i 'Full of Grace' er måske til tider lidt langt ude, men filmens barokke persongalleri og åbenlyse fodboldglæde opvejer det hele – og mere til. Det er spansk livsglæde og farverig feel-good, når det er allerbedst!
Medvirkende: Carmen Machi, Paula Usero, Anis Doroftei, Nuria González, Pablo Chiapella
Original titel: Llenos de gracia
Instruktør: Roberto Bueso
Spanien, 2022
DCP, 109 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år