Kritikerne var vilde med Spike Lees drama om en gruppe mænd, der stiger på bussen i Los Angeles for at begive sig ud på en fælles rejse. Året er 1995 og de skal alle deltage i en af historiens…
Kritikerne var vilde med Spike Lees drama om en gruppe mænd, der stiger på bussen i Los Angeles for at begive sig ud på en fælles rejse. Året er 1995 og de skal alle deltage i en af historiens største demonstrationer, ”Million Man March” i Washington, D.C., hvor de fleste af de estimerede 1.1 million deltagere var afroamerikanske mænd. Mændene på busturen har ingenting til fælles, men rejsen binder dem, deres forskellige baggrunde – og deres hvide chauffør – sammen mod alle odds. Filmen vandt en specialpris ved festivalen i Berlin for ”sit eksemplariske ensemble-skuespil”.
Medvirkende: Richard Belzer, Andre Braugher, Gabriel Casseus, Albert Hall
Instruktør: Spike Lee
USA, 1996
35mm,
Norske undertekster
Tilladt for børn over 15 år