Half Life - A Parable for the Nuclear Age

Dennis O'Rourke, 1985
Der findes dokumentarfilm, man ville ønske var fiktion. Sådan en film er ‘Half Life: A Parable for the Nuclear Age’. Filmen fortæller den alt for virkelige historie om, hvordan den amerikanske stat i…
Der findes dokumentarfilm, man ville ønske var fiktion. Sådan en film er ‘Half Life: A Parable for the Nuclear Age’. Filmen fortæller den alt for virkelige historie om, hvordan den amerikanske stat i 1954 begik et ubodeligt overgreb mod civilbefolkningen på flere af Marshall-øerne ved at reducere dem til forsøgskaniner i et atombombe-eksperiment.

Bomben blev egentlig udløst på en ø, der ikke var beboet af mennesker, men på grund af vindretningen blæste radioaktivt nedfald ned på øerne Rongelap og Utirik Atollerne. Ingen blev hverken advaret eller evakueret.

Allerede samme nat begyndte menneskene på øerne at udvise symptomer på, at de var blevet alvorligt ramt af strålingssyge. Nærliggende skibe fra USA kunne have kommet befolkningen på øen til undsætning, men blev i stedet beordret til at forlade området. Da de tragiske begivenheder langt om længe nåede offentlighedens søgelys, påstod de amerikanske myndigheder, at ulykken var sket på grund af et pludseligt skift i vindretningen.

O’Rourkes film, der primært består af interviews med øernes beboere og hemmeligstemplede filmoptagelser lavet af USA’s militær, fortæller imidlertid en anden historie.

Vi viser ‘Half Life: A Parable For The Nuclear Age’ på 35mm filmstrimmel fra National Film and Sound Archive of Australia.

Instruktør: Dennis O'Rourke
Australien, 1985
35mm, 87 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Dennis O'Rourke

Se alle