Mesterinstruktøren Martin Scorsese har med ’Hugo’ lavet sin første film for et børne- og ungdomspublikum. Gennem sin brug af 3D byder filmen på en farverig epoke- og menneskeskildring og en smittende…
Mesterinstruktøren Martin Scorsese har med ’Hugo’ lavet sin første film for et børne- og ungdomspublikum. Gennem sin brug af 3D byder filmen på en farverig epoke- og menneskeskildring og en smittende glæde ved film. På en banegård i 1930ernes Paris bor den 12-årige, forældreløse dreng Hugo. Han lever skjult bag murene, hvor han ubemærket passer stationens ure og restaurerer en mekanisk dukke, som er hans eneste minde om sin far. Hugo stjæler reservedele i en legetøjsbutik, men fanges en dag af butikkens gamle indehaver Georges, der har en helt særlig forbindelse til filmens barndom. ’Hugo’ er en hyldest til filmmagien og bygger på Brian Selznicks bog Opfindelsen af Hugo Cabret. Anbefales fra 10 år.
Medvirkende: Ben Kingsley, Asa Butterfield, Chloe Moretz, Sacha Baron Cohen
Instruktør: Martin Scorsese
USA, 2011
DCP Real 3D,
Engelsk dialog, uden undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år