En i høj grad selvbiografisk “boy meets girl”-film, som rummer mange af Scorseses kendetegn. Harvey Keitel spiller en ung italiensk-amerikaner, J.R., der vælter rundt i Manhattans gader og falder for…
En i høj grad selvbiografisk “boy meets girl”-film, som rummer mange af Scorseses kendetegn. Harvey Keitel spiller en ung italiensk-amerikaner, J.R., der vælter rundt i Manhattans gader og falder for en kvinde, som deler hans store filminteresse. Påvirket af katolske normer og et idealiseret kvindebillede bliver han forbeholden, da hun fortæller, at hun tidligere er blevet voldtaget. Han inddeler kvinder i to kategorier: jomfruen (som man gifter sig med) og luderen (som man på ingen måder vil ægte). "A new American classic,” skrev Roger Ebert ved premieren.
Medvirkende: Zina Bethune, Harvey Keitel, Lennard Kuras, Ann Collette
Original titel: Who's That Knocking at My Door?
Instruktør: Martin Scorsese
USA, 1967
35mm, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år