Institute Benjamenta - or This Dream People Call Human Life

Stephen Quay, Timothy Quay, 1995
Den unge rigmandssøn Jacob indskrives hos Institute Benjamenta, hvor hverdagen står på monotone og meningsløse øvelser. Her slås Lisa med indre dæmoner, og hun og Jacob drages mod hinanden. Men…
Den unge rigmandssøn Jacob indskrives hos Institute Benjamenta, hvor hverdagen står på monotone og meningsløse øvelser. Her slås Lisa med indre dæmoner, og hun og Jacob drages mod hinanden. Men stedet er som en seksuel trykkoger på vej mod en skæbnesvanger transformation. Quay-brødrenes spillefilmsdebut kombinerer live-action og animation i en forjættende blanding, der med sine sort/hvide stemninger og sirlige koreografi udgør en ildevarslende oplevelse i ånden af en ung David Lynch.

Medvirkende: Mark Rylance, Alice Krige, Gottfried John, Daniel Smith
Instruktør: Stephen Quay, Timothy Quay
Storbritannien, 1995
35mm, 104 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Tirsdag 5. november 21:15 Quay Brothers: Institute Benjamenta + forfilm: Street of Crocodiles
Cinemateket byder som en del af efterårets fejring af surrealistisk film på to værker af Timothy og Stephen Quay, der omtales aldrig som andet end brødrene Quay. Hvilket absolut giver mening.

De…
Cinemateket byder som en del af efterårets fejring af surrealistisk film på to værker af Timothy og Stephen Quay, der omtales aldrig som andet end brødrene Quay. Hvilket absolut giver mening.

De to gør tilsyneladende alt i symbiose. Udvikler ideer sammen og eksekverer dem sammen. De afslutter hinandens sætninger under interviews. Fanger hinandens ufærdige tanker i flugten og komplementerer dem.

De er født som tvillinger i 1947 og har fulgt hinanden lige siden. Fra fødebyen nær Philadelphia i USA, til kunststudier i London, hvor de har været bosat i mange år, og rundt på deres mange inspirationsrejser. Især i Østeuropa.

Forfatternavne som Lewis Carroll, Jorge Luis Borges og Jules Verne er nogle af inspirationskilderne. Malere som Hieronimus Bosch, Max Ernst og Fragonard. En berømt konstruktør af automatiske dukker fra 1700-tallet, Pierre Jacquet-Droz. Polske komponister. Tjekkiske dukkemagere.

Det er især de uforfærdede modernistiske kunstnere, der ligger brødrenes hjerter nær: Franz Kafka, som introducerede Quay-brødrene til det, de selv har kaldt ”et reservoir af psykoser”, den schweiziske forfatter Robert Walser, der tilbragte de sidste 26 år af sit liv på et sindssygehospital, og polakken Bruno Schulz, der forestillede sig byen som en levende mekanisme. ’Street of Crocodiles’ hedder Quay-brødrenes kongeniale filmatisering.

Quay-brødrene har ikke overraskende et talstærkt kult-følge. Men de har også fået en fanskare i rækker, man ellers ikke forbinder med animationsfilm: Digtere, komponister, malere, akademikere.
Se mere

Film i serien – Surrealisme gennem 100 år Se filmserien